GPower tager hul på kurser og certificeringer! [TestStand]

GPower tager hul på kurser og certificeringer! [TestStand]

Certificeringer

Som vi tidligere kunne afsløre, har National Instruments (NI) valgt os til at afvikle kurser og certificeringseksaminer i LabVIEW og TestStand – et nyt kapitel, som vi for alvor har taget hul på i denne uge i form af et udvidet TestStand-kursus, hvor der er mulighed for en afsluttende CTD-certificering (Certified TestStand Developer) til dem, som ikke allerede har certificeringen.  

en


Tre dages TestStand-kursus til GPowers udviklere

“Developing Test Programs Using TestStand”. Sådan lyder titlen på kurset, som vores Certified Professional Instructor, Jens Christian Andersen, har stået i spidsen for i løbet af de seneste tre dage. Med dette kursus har vores udviklere fået et endnu stærkere udgangspunkt for at udvikle avancerede testkoncepter med TestStand – i samspil med LabVIEW – hvilket vi i højere og højere grad får brug for, da vi ser en stigende efterspørgsel i forhold til netop denne projekttype.

Da vi løser mange forskellige projekttyper inden for test og måling, er det vigtigt for os med stor diversitet blandt vores medarbejdere i forhold til teoretisk baggrund og praktisk erfaring. Så uanset om man inden kurset havde stor eller lille erfaring med TestStand i teorien, har vi med kurset skabt et fælles kompetencesæt, som resulterer i endnu stærkere og sikrere løsninger af høj kvalitet.

Læs mere om: “Developing Test Programs Using TestStand”

Fra TestStand-kursus til CTD-certificering

Som afslutning på kurset er der, for dem der ikke allerede er certificeret, mulighed for at tage en CTD-certificering. Denne certificering kan efterfølgende overbygges med en CTA-certificering (Certified TestStand Architect), som det også fremgår af illustrationen.

ni-teststand-ctd-cta-certificering

På nuværende tidspunkt har vi ikke fastsat fremtidige certificeringsdatoer, men vi holder jer opdateret på LinkedIn, hvis I skulle have lyst til at deltage næste gang, vi afvikler NI’s certificeringseksaminer.

Læs mere om GPowers certificeringer

Relaterede indlæg

Følg os på LinkedIn

LinkedIn Følg os

Mest populære indlæg

Seneste nyt

Modtag vores nyheder