Nu har vi også en fysiker i vores udviklingsafdeling

Nu har vi også en fysiker i vores udviklingsafdeling

Nyheder

VI ER NETOP BLEVET EN MEDARBEJDER RIGERE I GPOWER! EFTER ET VELLYKKET PRAKTIKFORLØB FORTSÆTTER ANDREAS BOES JAKOBSEN SOM EN DEL AF VORES UDVIKLINGSAFDELING, HVOR HAN BLANDT ANDET KOMMER TIL AT UDVIKLE MODULÆR SOFTWARE I FORBINDELSE MED FLERE AF VORES NYE PROJEKTER.


Nye kompetencer i udviklingsafdelingen

”Jeg ville gerne i virksomhedspraktik hos GPower, da jeg interesserer mig for både software og hardware. Derudover har jeg i forbindelse med mit fysikstudium benyttet LabVIEW til at styre og opsamle data fra måleinstrumenter, hvilket jeg ville kunne få mere indsigt i ved at blive en del af GPowers udviklerhold”.

andreas-virksomhedspraktikant-i-gpower.jpg

Sådan lød det fra Andreas, da han for fire uger siden startede i virksomhedspraktik hos os. Nu er Andreas netop blevet en del af vores udviklingsafdeling, og vi ser frem til at få en eksperimentalfysiker ind i vores afdeling, som hidtil kun har bestået af ingeniører.

Et praktikforløb i GPower

Foruden at Andreas i praktikforløbet har bestået National Instruments’ CLAD-certificering (Certified LabVIEW Associate Developer) med det formål at få de bedst mulige og mest grundlæggende kompetencer inden for LabVIEW, har han bl.a. også:

  • Bygget videre på sine LabVIEW-færdigheder fra universitetet
  • Fået indblik i projektstyring og designdokumenter ved at være en del af et igangværende projekt
  • Fået kendskab til embedded design ved at programmere applikationer til fx National Instruments' RIO-platform
Ny strategi giver mulighed for nye typer af udviklere

”I tråd med vores nye strategi er vi begyndt at søge bredere i forhold til vores udviklingsafdeling. Mens vi tidligere har søgt meget specifikt efter ingeniører med erfaring inden for LabVIEW-programmering, søger vi i dag også efter fx fysikere og matematikere. Og foruden Andreas har vi bl.a. også her pr. 1. marts ansat endnu en fysiker til vores udviklingsafdeling.”Martin Boje, adm. direktør, GPower.

Relaterede indlæg

Følg os på LinkedIn

LinkedIn Følg os

Mest populære indlæg

Seneste nyt

Modtag vores nyheder